Find vej


Adresse

Gomde Højskole
Smedehalden 3, Esby
DK-8420 Knebel
Danmark

Generelt kan du finde vej til Gomde fra hele Danmark via  www.rejseplanen.dk

Og for kørevejledning: www.krak.dk

Fly
Den nærmeste lufthavn er Århus Lufthavn / Tirstrup.
Herfra er der kun 30 km (ca 30 minutter)  i en taxa til Gomde.

Flextur - billig taxa fra lufthavnen eller Rønde

Der er mulighed for at få taxa-turen billigt ved at bestille den over "flextur" i god tid. Dette er muligt indenfor kommunegrænsen, dvs. fx fra Rønde eller lufthavnen til Gomde. Bemærk at flextur-priser er pr person, så man kan måske spare lige så meget ved at være 2-3 stykker der deler en taxa.

Bus fra Århus

Tag bus nr.  120, 121, 122 eller 123 til Rønde (www.midttrafik.dk eller www.rejseplanen.dk)
Busserne kører fra rutebilstationen. 

I Rønde skifter du til bus nr. 361 (www.midttrafik.dk) til Helgenæs. Turen fra Rønde tager ca. 50 min. Stå af lige efter Esby (spørg chaufføren). Der er et skilt ved Gomdes indkørsel fra Smedehalden, hvorpå der står "Rangjung Yeshe Gomde". Gå op ad grusvejen (750 m), så er du fremme.

Tog fra København

Der er et direkte tog fra Københavns Lufthavn og København H til Århus (www.dsb.dk). Herfra kan du tage en af ​​de busser, der er foreslået ovenfor til Helgenæs via Rønde.

Bus fra København

Tag den direkte bus: nr. 888 (www.abildskou.dk) fra Københavns Lufthavn eller Valby Station til Rønde. I Rønde skifter du til bus nr. 361 (www.midttrafik.dk). Turen varer lidt mere end 5 timer. Sørg for at tjekke tidsplanen, for bussen kører ikke så ofte og passer ikke altid med bus 361. Turen inkluderer en færgetur.

Bil fra København

Kør til Sjællands Odde og tag færgen til Ebeltoft eller Aarhus. Reservér plads på www.molslinien.dk. Hvis du er i god tid kan du få billige billetter. Fortsæt mod Knebel og videre til Esby på Helgenæs. Alternativt kan du tage den længere køretur over Fyn og motorvej E45 mod Århus. Fortsæt til afkørslen Århus N hvor den nye Djurslandsmotorvej tager dig næsten hele vejen til Rønde.

Samkørsel

Da de offentlige transportmuligheder bliver lidt omstændelige - især på det sidste stykke fra Århus, Rønde eller lufthavnen - er der store fordele i at køre sammen. Så kan man selvfølgelig også deles om udgifterne. Vi opretter en "hemmelig" facebook-gruppe til hvert af højskole-kurserne - dette har vist sig at være en meget effektiv opslagstavle til at tilbyde og efterspørge kørelejlighed, eller lave fælles taxa-aftaler.