Medvirkende

Vi har haft held med at samle et “dream team” af lærere, facilitatorer og dialog-partnere som kan trække forskellige vigtige impulser, indsigter og ressourcer til den første kontemplative sommerhøjskole på Gomde i sommeren 2018. Holdet vokser stadig, men i listen nedenfor kan du læse om nogle af dem. Som du kan se prøver vi også at samle lidt “levende ord” i form af et lille interview med hver af dem, om de dimensioner de vil hjælpe os med at åbne og skabe fordybelse og fællesskab i. Du kan følge med på bloggen hvis du vil se nye interviews efterhånden som de kommer.


Erik Pema Kunsang — Meditationslærer og forfatter, gennem mange år oversætter for en række af den tibetanske buddhismes største lærere.

“..Om man så kalder det buddhisme eller bliver buddhist – man kan lære metoderne, og bruge dem praktisk til mere og mere at holde roret i sit eget liv. Og det kan man endnu bedre når man ved noget om den sammenhæng de kommer fra, og de sammenhænge de i dag anvendes i …”

Læs hele interviewet her…


Anders Laugesen -radio-vært i DR (“Mennesker og Tro”), igennem mange år aktiv i mange dialog-fora om kristendom og spiritualitet, både i kirkeligt regi og andetsteds.”

“…….Det ligger i højskolens livsnerve, at den altid fornyer sig. Højskolebevægelsen har altid været på vej. Jeg tror at den kontemplative højskole er en oplagt, levende, ny gren på det her store træ… “

Læs hele interviewet her… 

 


Phie Ambo – filminstruktør. Phie har haft stor gennemslagskraft i Danmark og udlandet med dokumentarfilm om eksistentielle, spirituelle og økologiske dimensioner, og har desuden engageret sig stærkt i oprettelsen af en ny grøn friskole i København.

.. at tale til det sted i os selv, som er blødt og medfølende. Det er det sted, hvor man identificerer sig med hinanden og kan genkende sig selv i et andet menneske… Det kan man gennem æstetikken…

Læs hele interviewet her


Lone Fjorback – psykiater, ph.d., yogalærer, leder af dansk center for mindfulness.

 

 

 


Peter Elsass – psykolog, dr. med, igennem mange år forfatter og underviser omkring sundhedspsykologi, psykoterapi og senest et par publikationer om buddhisme og meditation, bl.a. bogen “Buddhas Veje”.

“…..i virkeligheden er det måske mere sådan at meditation og spiritualitet sætter os i stand til at stille spørgsmål ved hvad det vil sige at have det godt. Sat på spidsen sætter det os måske i stand til at have mere meningsfulde kriser, snarere end løse eller fjerne dem…”

Læs hele interviewet her


John Dunne – professor, Ph.D., researcher and teacher in Buddhist philosophy and the emergent field of “contemplative humanities”. John is very active and influential in cross disciplinary research projects and dialogues on Buddhism and meditation, including the Mind and Life Institute. He is also an inspiring teacher of meditation and “dharma” himself.

John’s personal webpage contains links to much of this work, includes several lectures  you can stream.

 


David Hykes – komponist, korleder, sanger, grundlægger af “Harmonic Choir”. David har udviklet unikke former for kontemplativ sang og korarbejde med bl.a. systematisk kreativ brug af overtoner (“harmonics” på engelsk), og er berømt for sine koncerter og musikudgivelser.  Han underviser også i meditation og kontemplativ sang.

“… kreativitet og lytten er helt afhængige af hinanden. Jeg ser både kunstnerisk arbejde og meditation som et spørgsmål om at akkompagnere…”

Læs hele  interviewet her


Susanne Lifschitz – Yogalærer

 

 

 

 


Niels Viggo Hansen – Filosof, Ph.D., forsker ved Århus Universitet i gruppedynamik, meditation og vaner, initiativtager til “Moving Meditation”, “Delta-Programmet” og Gomde Højskole.

…Dybt nede tror jeg filosofi og meditation nærmest er den samme ting. Ikke som skoler og bøger men som levende proces. Det handler om at blive vågen i vanerne – både tanker, krop og hverdag – i stedet for at være bevidstløst bundet i dem.  Ideen med højskole at vågne som fællesskab…