Peter Elsass – interview

Peter Elsass – psykolog, dr. med, igennem mange år forfatter og underviser omkring sundhedspsykologi, psykoterapi og kulturpsykologi. Senest et par publikationer om buddhisme og meditation, bl.a. bogen “Buddhas Veje”.


 

Spiritualitet og meditation er blevet stærke trends eller kulturfaktorer i de seneste årtier. Jeg tror det er en vigtig udvikling med betydning for vores chancer for at leve gode eller meningsfulde liv. Men der er også dybe problemer omkring det, som jeg tror det må være en kontemplativ højskoles fornemste opgave at bringe frem i lyset. Jeg vil fokusere på to.

For det første er der den måde mindfulness og meditation importeres ind i terapeutiske og pædagogiske og management-projekter, som om de var terapeutiske standard-løsninger på kliniske problemer eller livskriser, eller måske en form for wellness. Men i virkeligheden er det måske mere sådan at meditation og spiritualitet sætter os i stand til at stille spørgsmål ved hvad det vil sige at have det godt. Sat på spidsen sætter det os måske i stand til at have mere meningsfulde kriser, snarere end løse eller fjerne dem. Hvis vi vil forstå hvad meditation og spiritualitet er, bør vi måske interessere os mindst lige så meget for det, som for at dokumentere hvor effektivt vi kan reducere forskellige former for smerte eller besvær. 

Sat på spidsen sætter meditation og spiritualitet os måske i stand til at have mere meningsfulde kriser, snarere end løse eller fjerne dem ??

For det andet er der diskussionen om hvordan man “oversætter” en hel spirituel praksis og dens mening fra en kultur til en anden – og hvilke rammer de sættes ind i. Jeg er fx meget interesseret i hvordan vestlig mindfulness bliver “farvet” af at være trådt ind i en slags alliance med den kognitive psykologi. Ville det se anderledes ud – og åbne andre muligheder – hvis det i stedet var den humanistiske psykologi eller psykoanalysen der var rammen og dialogpartneren?

Selv har jeg primært beskæftiget mig med disse ting på en kultur-antropologisk måde. Det er i en vigtig forstand en udenforståendes perspektiv – ikke forstået som u-engageret eller absolut objektiv, men som en særlig subjektivitet hvor man kan bevare interessen for de vigtige indre kriser og modsætninger i fænomenerne. En vågen, “kritisk” dialog i denne forstand er et vigtigt bidrag som vesterlandsk videnskab kan give til østerlandsk inspireret spirituel praksis. Måske mindst lige så vigtig som klinisk effekt-dokumentation.

Jeg vil gerne efter bedste evne prøve at bringe denne slags videnskabelig refleksion ind i højskole-eksperimentet på Gomde, med udgangspunkt i en række konkrete eksempler fra min kliniske erfaring såvel som interviews med lamaer, munke, nonner og mindfulness-lærere. 


 

Oversigt over bidragsydere og interviews på denne side.